LivsCyklusVurdering (LCA)
af Rikke H. Frederiksen, M.Sc.  

En LCA er en vurdering af et produkts eller en services påvirkninger på miljøet gennem hele dets levetid, fra vugge til grav. I vurderingen indgår alle betydningsfulde processer i livscyklusen. LCA hedder på engelsk Life Cycle Assessment, hvorfra forkortelsen LCA stammer. En LCA kan for eksempel bruges til at beregne hvor meget drivhusgas, der udledes ved produktionen af en liter mælk.

Der er stor forskel på miljøpåvirkningen fra forskellige fødevarer. Klik her for at se forskellige fødevarers miljøpåvirkning pr. kg og hvordan forskellige måltider samlet set påvirker miljøet.

I det følgende beskrives udarbejdelsen af en LCA i overensstemmelse med ISO 14040-serien, der er den internationale standard for udarbejdelsen af LCA. Gennemgangen gøres efter følgende mønster:

Eksemplificeret gennemgang af en LCA og hvad den kan bruges til

Ordforklaringsboks

Udarbejdelse af en LCA

Links til yderligere informationer omkring LCA

Først gennemgås kort de enkelte skridt i en LCA, eksemplificeret med mælk som case, hvorefter udarbejdelse af en LCA gennemgås mere detaljeret. Se ordforklaringsboks for forklaring af nogle af de ord, der benyttes i det følgende.

Hvis du vil se et eksempel på en LCA af svinekød, så se her.

Gennemgang af en LCA
Udarbejdelsen af en LCA kan opdeles i fire faser, jf. ISO 14040 serien:

• Fase 1: Definition af mål, formål, den funktionelle enhed, systemafgrænsning m.v.
• Fase 2: Kortlægning af livscyklus, Herunder dataindsamling for alle processer (in- og outputdata) samt systemudvidelse eller allokering mellem hoved- og biprodukt.
• Fase 3: Evaluering af miljøpåvirkning, herunder beregnes LCAens resultat, gennem blandt andet klassificering og karakterisering.
• Fase 4: Fortolkning af resultater og identifikation af signifikante problemstillinger.

Udarbejdelsen af en LCA er en iterativ proces, hvor de fire faser kan gennemgås flere gange, således at et reelt, troværdigt og brugbart resultat fremkommer. Den iterative proces skyldes, at jo mere viden der opnås om et produkts livscyklus, jo mere data og information kan medtages.

I Fase 1 foretages de generelle bestemmelser for LCAen, den funktionelle enhed kan for eksempel sættes til 1 kg mælk fra gården eller 1 liter letmælk fra butik. Systemgrænsen kan ved en sådan funktionel enhed for eksempel starte ved produktionen af råmaterialer benyttet (f.eks. foder) i mælkeproduktionen og slutte, når mælken forlader butikken. Herefter påbegyndes i Fase 2 med kortlægningen af livscyklusen. Fase 2 er meget ressourcekrævende på grund af den megen dataindsamling, der tager udgangspunkt i de processer, der indgår i LCAen. For et produkt som mælk kan livscyklusen for eksempel indeholde følgende processer: Produktionen af kunstgødning og foder, landbruget, produktion af mælkekartoner, mejeri processen, transport, forbrænding af mælkekarton og meget mere. En simpel livscyklus for mælk kan ses i FIGUR 1. I hver af de viste faser er der et input af forskellige produkter og materialer og udledning af emissioner, såsom drivhusgasser, toksiske substanser og næringssalte.

Figur 1: Simplificeret procesdiagram for mælks livscyklus. Figuren er simplificeret i forhold til virkeligheden, for en detaljeret figur henvises til LCAFood databasen i SimaPRO under Materials/scenario without milk quotas/food from supermarket/.

Resultatet af en livscyklus
Resultatet af en LCA beregnes i Fase 3 og fortolkes i Fase 4. Resultatet er en samlet oversigt over produktets miljøpåvirkning gennem hele livscyklusen. Miljøvurderingen af letmælk vises i TABEL 1 nedenfor.

Tabel 1: Karakteriserede resultater fra en LCA på 1 liter letmælk baseret på et scenarium, hvor mælkeproduktionen i Danmark foregår uden kvoter. I LCAfood databasen er det muligt at se, hvilke processer der indgår i livscyklusen for mælk. I 'Landbrug' er miljøpåvirkningerne fra fra alle processerne der indgår i landbruget inkluderet, dvs. at miljøpåvirkningerne fra produktionen af foder, kunstgødning m.v. er inkluderet. Ækv = ækvivalenter.

Brug af en LCA
En LCA kan bruges af mange forskellige personer, virksomheder og organisationer, til mange forskellige formål, såsom:

• At give virksomheen selv et overblik over miljøpåvirkningerne fra et af virksomhedens produkter. På baggrund heraf kan virksomheden foretage forbedringer i produktionen med henblik på at få et mere miljøvenligt produkt.
• At få et overblik over miljøpåvirkningerne fra et produkter gennem hele dets livscyklus. Med et overblik over miljøpåvirkningerne fra produktets livscyklus kan leverandører og kunder påvirkes til at blive mere miljøvenlige og dermed gøre produktet mere miljøvenligt
• At markedsføre et eller flere af dens produkter på deres miljøprofil, dette både for et enkelt produkt eller i sammenligning med lignende produkter på markedet.
• I produktudviklingen, eco-design. I Eco-design bruges LCA til at forudse miljøpåvirkningerne fra et produkt, der er under udvikling. Resultaterne fra LCAen kan bruges til at ændre parametre i produktet eller produktionen heraf, således at produktet bliver mere miljøvenligt.

I det følgende præsenteres principper og metoder for udarbejdelse af en LCA mere detaljeret.

Udarbejdelse af en LCA

I udarbejdelsen af en LCA er det vigtigt og en god hjælp at følge ISO 14040 serien, der er en international standard til udarbejdelse af LCAer. Det er især vigtigt at følge standarden, når LCAen skal bruges eksternt.

ISO 14040 serien kan købes hos Dansk Standard eller hos ISO.

ISO 14040-serien indeholder syv standarder:

14040: Principper og opbygning
14041: Formål og afgrænsning af undersøgelsen samt kortlægning
14042: Vurdering af miljøpåvirkninger
14043: Fortolkning af resultater
ISO 14047-49: Giver eksempler på kortlægning og evaluering af en LCA samt angiver regler for dokumentationen.

Sammenhængen mellem de fire faser ses i FIGUR 2.

Figur 2: Faser i en LCA

Udarbejdelsen af en LCA er en iterativ proces, hvor det er vigtigt løbende under udarbejdelsen revidere, forbedre og tilføjer data og andre oplysninger til LCAen, således at det bedst mulige resultat fremkommer.

I det følgende gennemgås hver af de fire faser efter følgende oversigt.

Fase 1: Definition af formål og afgrænsning (ISO 14041)

Fase 2: Kortlægning af livscyklus (ISO 14041)

• Dataindsamling
• Systemudvidelse og allokering

Fase 3: Evaluering af miljøpåvirkning (ISO 14042)

• Miljøpåvirkningskategorier
• Beregninger i en LCA

Fase 4: Fortolkning af resultater (ISO 14043)

• Analyse resultaterne

Fase 1: Definition af formål og afgrænsning (ISO 14041)

Fase 1 er den fase i udarbejdelsen af en LCA, hvor LCAens mål og formål defineres, dette inkluderer definition og bestemmelse af følgende:

• Mål, formål og målgruppe
• Produkttype og funktionelle enhed (kvalitativ, kvantitativ og livstid)
• Alternativer
• Tidsmæssig, teknologisk og geografisk dækning (f.eks. 1 år, bedste teknologi på markedet, Danmark)
• Andre datakrav
• Systembeskrivelse, grænser og cut-off kriterier
• Antagelser
• Definering af allokerings og systemudvidelses principper
• Miljøpåvirkningskategorier
• Fordelingsprocedurer
• Dataindsamling og kritisk gennemgangsstrategi

Formål, mål og målgruppe fastsætter, hvad LCAen skal bruges til og af hvem. Den funktionelle enhed beskriver de primære funktioner, der skal opfyldes af produktsystemet, for det produkt der undersøges. Enheden indikerer kvalitet og kvantitet af de primære funktioner, der skal tages i betragtning i LCAs studiet. Formål og mål tages i betragtning, når der skal træffes beslutninger omkring systemgrænser og en række generelle bestemmelser vedrørende udførelsen af LCAen skal træffes. Der foretages ligeledes en række bestemmelser omkring hvilke miljøpåvirkningskategorier, der skal medtages samt bestemmelser om fordeling af input og emissioner mellem produktet og biprodukter skal udføres via systemudvidelse eller allokering.

Når disse bestemmelser og strategier er fastlagt kan Fase 2 påbegyndes.

Fase 2: Kortlægning af livscyklus (ISO 14041)

Fase 2 er den mest tids- og ressourcekrævende fase af alle fire faser, hvilket primært skyldes dataindsamlingen. Fasen indeholder følgende elementer:

• Dataindsamling, data af bedst mulig kvalitet indsamles for alle betydningsfulde processer indenfor systemet.
• Relater data til den funktionelle enhed
• Løbende kvalitetsvurdering af data
• Brug allokering eller systemudvidelse, hvor det er nødvendigt
• Redefiner systemgrænser

Dataindsamling:
Dataindsamlingen skal foretages i henhold til den funktionelle enhed og systemgrænserne. Den data, der skal bruges, er fra alle vigtige processer indenfor systemgrænsen, jf. figur 1.

Data skal indeholde alle input og output fra de enkelte processer. Input er for eksempel mængden af brugt energi, vand, materiale m.v. Emissionerne opdeles i fire kategorier (vand, luft, jord og fast affald) afhængig af, hvad de påvirker.

Den tid, der bruges på dataindsamlingen, kan begrænses ved at have gode databaser til rådighed samt hvis kunder og leverandører er villige til at udlevere data. Der eksistere forskellige databaser i forskellige LCA-værktøjer. Disse data skal dog oftest købes, da kun få data er til rådighed i LCA-værktøjernes demoversioner. I databaserne er det ofte muligt at finde gennemsnitsdata for transport, udvinding af råmaterialer og energi, behandling af materialer, produktion af gængse materialer som plast, papir m.v. samt bortskaffelse. Data fra nationale statistikker kan ligeledes anvendes, hvilket er gjort i LCAfood databasen med landbrugsdata.

Data fra databaser kan benyttes på processer som ikke er produktspecifikke, dvs. generelle data som for eksempel produktionen af elektricitet, kul eller emballage. For eksempel ved LCAen omkring mælk fra butik skal der samles specifikke data ind omkring landbrugene, mens produktion af elektricitet og kunstgødning kan være generelle fra databaserne.

Systemudvidelse og allokering:
I flere processer produceres mere end et produkt (en samproduktion), hvorfor det er nødvendigt at kunne fordele miljøpåvirkninger fra processen mellem de enkelte produkter. Det er dog ikke ligetil at fordele processens miljøpåvirkninger mellem hovedproduktet og biprodukter, dette problem kan løses via systemudvidelse eller allokering. Valget mellem de to metoder kan have store betydning for LCAens resultat. ISO 14040-serien foreslår dog, at systemudvidelse benyttes så vidt muligt, og hvor dette ikke er muligt kan allokering benyttes.

Allokering er en fordeling af miljøpåvirkningerne ud fra for eksempel et økonomisk eller vægtmæssigt perspektiv mellem hovedprodukt og biprodukt. For eksempel hvis et hovedprodukt koster 60 dkr og biproduktet 40 dkr, så tilskrives 60% af miljøpåvirkningerne hovedproduktet, mens 40% tilskrives biproduktet, se skitse heraf i figur 3. På samme vis kan der allokeres efter vægt.

Figur 3: Eksempel på allokering. Ækv. = ækvivalenter.

I systemudvidelse kan biprodukter erstatte andre produkter på markedet og dermed bliver andre produkter på markedet i systemudvidelsen anset som fortrængte produkter og dermed en fortrængt produktion. Dette vises i de følgende eksempler:

På en mælkeproduktion er mælk hovedproduktet mens det oksekød, der producers, er biproduktet. I sådanne tilfælde er det ikke muligt at allokere præcist mellem hvilket foderforbrug, areal, emissioner m.v., der stammer fra mælk og hvilket der stammer fra oksekødet. Systemudvidelse skal derfor bruges til at løse dette problem. Oksekødsproduktionen hos en dansk mælkeproducent erstatter oksekød fra en kødproducent i Argentina eller svinekød på markedet, alt afhængig af prisen på dansk oksekød, hvorved det argentinske oksekød eller svinekødet bliver den fortrængteproduktion, altså marginal produkterne. Den fortrængte produktion af det argentinske oksekød eller svinekødet har derved et negativ bidrag til miljøpåvirkningerne fra dansk mælkeproduktion, da miljøpåvirkningerne fra det argentinske oksekød reelt fratrækkes miljøpåvirkningerne fra mælkeproduktionen. I dette eksempel foretages der ved godskrivelsen af oksekødet en systemudvidelse, hvor godskrivelsen af oksekødet fra Argentina eller svinekødet inkluderes i systemet med dansk mælkeproduktion. Se skitse af en systemudvidelse i figur 4.

Figur 4: Eksempel på systemudvidelse. Ækv. = ækvivalenter.

Identifikation af margibal produkt kan gøres ved brug af marginal tankegang, hvor marginalproduktet er det undgåede produkt; Altså det produkt der vil blive brugt mere af, hvis produktionen af biproduktet falder. Igennem krediteringen til hovedproduktet dannes et sammenhængende system af produkter og fortrængte produkter, systemet bliver et slags netværk af integrerede processer.

Et andet eksempel hvor systemudvidelse er nødvendig er mel. Korn males til mel og klid. Miljøpåvirkningerne forbundet med produktionen af mel bestemmes ved at summere alle miljøpåvirkningerne fra maling af mel, produktionen af korn m.v. og derfra fratrække miljøpåvirkningerne fra den marginalproduktion som kild erstatter på markedet. Klid bruges som foder til dyr og kan erstattes af vårbyg, der dermed er marginalproduktet. Klids erstatning af vårbyg på markedet betyder, at systemet for produktion af mel udvides til at inkludere produktionen af vårbyg og alle de processer, der indgår i produktionen heraf. Miljøpåvirkninger relateret til produktionen af vårbyg fratrækkes derved de miljøpåvirkninger m.v. der indgår i produktionen af mel og klid.

De to måder at fordele miljøpåvirkningerne mellem hovedprodukt og biprodukt (allokering og systemudvidelse) er knyttet til to metoder at udarbejde LCAer på. Allokering er en del af den traditionelle metode kaldt attributional. I attributional LCA beskrives kun den del af helheden der tilhører produktet, målet er at beskrive det relevante miljømæssige fysiske flow i produktets livscyklus. Der bruges i attributional LCA gennemsnits data for de forskellige processer i livscyklusen. Systemudvidelse er en del af consequential LCA metoden (konsekvens LCA), der forsøger at spore ændringerne i et produkts miljøpåvirkninger forårsaget af en bestemt aktivitet og dermed genere informationer omkring konsekvenserne af en aktivitet. Der benyttes marginale data.

I LCAfood databasen bruges conesquential LCA metoden. Denne metode er den mest præcise, da den kan reflekterer virkeligheden og markedskræfter. Consequential LCA metoden inkluderer alle processer der påvirkes af produktionen af et produkt, f. eks. Produktionen af mælk, hvor produktionen af kød påvirkes og dermed inkluderet i LCAen som et fortrængt produkt. I attributional LCA er allokeringen baseret på et produkts pris eller vægt, hvorved produktets miljøpåvirkninger ikke fordeles mellem produkterne udfra en miljømæssig virkelighed, men i stedet en mere eller mindre arbitrær opdelings koefficienter.

Fase 3: Evaluering af miljøpåvirkning (ISO 14042)

I denne fase behandles data fra de forskellige processer i LCAen og et egentligt resultat fremkommer. Resultatet gives i form af en miljøvurdering af produktet inden for forskellige miljøpåvirkningskategorier. Resultatet kan ved brug af et LCAsværktøj ofte vises på forskellige måder, f.eks. samlet for hele livscyklusen, for de enkelte dele i livscyklusen eller lignende inden for forskellige miljøpåvirkningskategorier. Et overblik over Fase 3 gives i figur 5 nedenfor, hvorefter de enkelte elementer i figuren og fasen beskrives mere detaljeret.

Figur 5: Klassificering og karakterisering

Figuren viser i venstre side nogle af de processer der indgår i en livscyklus for et kg ost samt processens emissioner. I højre side ses de miljøpåvirkningskategorier, som emissionerne bidrager til. Desuden ses øverst i højre hjørne de biprodukter produktionen af ost skaber og dermed hvor der skal laves systemudvidelse. Miljøpåvirkningskategorierne beskrives i det følgende for at give er overblik over, hvad de enkelte kategorier påvirker og hvad der bidrager til disse kategorier.

Miljøpåvirkningskategorier:

• Global opvarmning er en opvarmning af atmosfæren, som forårsager klimaændringer. De største menneskeskabte påvirkninger til den globale opvarmning er forbrændingen af fossile brændsler som olie, gas og kul. Det globale opvarmningspotentiale angives i g CO2-ækvivalenter.
• Forsuring forårsager fiske- og skovdød samt beskadiger bygninger m.v. Forsuring opstår, når syrer ledes ud i vand, luft eller jord. De mest signifikante menneskeskabte kilder til forsuring er forbrændingsprocesser i produktionen af elektricitet og varme samt transport. Forsurings potentialet angives i g SO2-ækvivalenter.
• Eutrofiering (næringsstofberigelse) forårsager algeopblomstring i åer og søer, der medfører iltsvind og derved fiskedød. Nitrat, lattergas, fosfat og ammoniak bidrager til eutrofieringen. Ligeledes bidrager nitrogenoxider fra forbrændingsprocesser. Eutrofierings potentialet angives i NO3-ækvivalenter.
• Fotokemisk smog (fotokemisk ozondannelse) betyder angreb på de organiske forbindelser i planter, dyr og materialer, der er i forbindelse med ilt og skaber derved problemer med åndedrættet. For mennesker giver det åndedræts besvær og i landbruget betyder det reduktion i udbyttet. Fotokemisk smog dannelse forekommer, når flygtige organiske forbindelser (VOC’er) slippes ud i atmosfæren, hvor de oxideres af nitrogenet. De mest signifikante VOC’er stammer fra ubrændt benzin og diesel samt ved brugen af organiske opløsningsmidler, såsom maling. Fotokemisk smog dannelses potentialet angives i g ethen-ækvivalenter.
• Ozonnedbrydning er et fænomen, der forekommer når stratosfærisk ozon nedbrydes som en konsekvens af menneskeskabte emissioner af halocarbon (CFC'er, HCFC'er, haloner, klorin, brom m.v.). Ozonnedbrydningen i stratosfæren forårsager derved en faldende mængde af ozon og en fortynding af ozonlaget. Konsekvenserne heraf er blandt andet en højere frekvens af hudkræft hos mennesker og skader på planter. Ozon nedbrydnings potentialet angives i g CFC11-ækvivalenter.
• Naturbeslaglæggelse: Det landareal, der bruges, i produktionen af et produkt, for eksempel landbrugsjord. Angives i hektar år (ha*år).

Desuden findes toksiske miljøpåvirkningskategorier, som ikke vises her, da det er meget svært at få præcise opgørelser på disse kategorier på grund af at det kan være svært at få specifikke data.

Beregninger i en LCA:

I Fase 3 gennemføres fem skridt for at beregne produktets miljøpåvirkninger, gøre dem sammenlignelige samt beregne følsomheden af de resultater der fremkommer. De fem skridt er:

1. Klassificering: Fordeling af de beregnede emissioner fra Fase 2 til de føromtalte miljøpåvirkningskategorier som emissionerne bidrager til. En emission (udledning) kan godt bidrage til flere miljøpåvirkningskategorier.
2. Karakterisering: Beregning af emissionernes miljøpåvirkningspotentialer inden for hver kategori ved brug af en ækvivalensfaktor, der specifikt viser emissions grad af påvirkninger indenfor en miljøpåvirkningskategori, se figur 3. Ved karakteriseringen får alle emissioner, der bidrager til en specifik miljøpåvirkningskategori samme enhed. For eksempel får alle emissioner, der bidrager til den globale opvarmning, enheden g CO2 ækvivalenter.
3. Normalisering, giver den relative størrelse af de potentielle påvirkninger og ressourceforbrug. Miljøpåvirkningerne beregnet i karakteriseringen multipliceres med en normaliseringsfaktor indenfor hver miljøpåvirkningskategori, hvor ud fra miljø-, ressource- og arbejdsmiljøkonsekvenserne fremkommer. Disse konsekvenser angives i personækvivalenter (PE). I EDIP metoden, som bruges i LCAfood databasen, er det ressourceforbrug og de potentielle miljøpåvirkninger som samfundet pålægger miljøet over et år der bruges som sammenligningsgrundlag. Enheden er påvirkningspotentiale pr person pr år (PE).
4. Vægtning, miljøpåvirkningerne pr person pr år fra normaliseringen sammenlignes med det politiske reduktions mål, ved at multiplicere en vægtningsfaktor med de normaliserede påvirkninger inden for hver påvirknings kategori. Betydningen af miljøpåvirkningerne set fra et politisk synspunkt kan derved ses relativt i forhold til hinanden, miljøpåvirkningerne angives i PETWDK2000, der betyder personækvivalenter baseret på målsætnings emissioner for verden (W) eller Danmark (DK) i år 2000. Vægtningen muliggør derved en sammenligning af de forskellige miljøpåvirkningskategoriers potentialer.
5. Følsomhedsanalyse, estimering af usikkerhederne på LCAs resultat. Følsomhedsanalysen skal dække produktsystem modellen, processerne og vurderingsfaktorerne.

De data fra LCAFOOD databasen, der vises på hjemmesiden, er kun klassificeret og karakteriseret, eksempler herpå kan ses i tabel 1, hvor miljøpåvirkningerne fra 1 l letmælk kan ses. Det er op til brugeren selv at foretage en normalisering og evt. vægtning, hvis de finder dette nødvendigt. Vægtning frarådes dog i de fleste tilfælde, da resultatet heraf bliver meget usikkert grundet, at vægtningsfaktorerne er baseret på politisk fastsatte reduktionsmål.

Fase 4: Fortolkning af resultater (ISO 14043)

Denne fase udføres løbende gennem hele LCAen, for at sikre LCAens kvalitet, da det er forholdsvist nemt at spore fejl i en LCA via en opgørelse alle miljøpåvirkningerne. Fasen inkluderer:

• Analyse af resultaterne: Identifikation af signifikante problemer
• Evaluering: Kvalitetstjek via gennemgang af LCAens fuldstændighed, følsomhed og konsistens
• Konklusion og forklar begrænsninger
• Giv anbefalinger

Analyseresultaterne:
LCAens resultater analyseres i henhold til de i Fase 1 fastsatte bestemmelser om LCAens afgrænsninger. I tabel 1 kan miljøpåvirkningerne fra 1 l letmælk ses opdelt på nogle af de større faser i mælks livscyklus. I tabellen kan det ses at landbrugsprocessen har de største miljøpåvirkninger.

LCAfood databasen overholder ISO 14040-seriens bestemmelser, dog ud fra den antagelse at systemudvidelsen foretaget i Fase 2 er foretaget med de rigtige marginalprocesser og derved at den fortrængte produktion er fratrukket LCAen på korrekt vis. LCAfood databasen er den første database, der fuldt ud benytter systemudvidelse, hvilket er foreslået i ISO 14040-serien som første valg.

Links til yderligere information omkring LCA
Wenzel H, Hauschild M and Alting L (2001): Environmental Assessment of Products, Volume 1: Methodology, tools and case studies in product development, ISBN 0-412-80800-5, Institute for Product Development

Dansk Standard (2001): Livscyklusvurderinger – en kommenteret oversættelse af ISO 14040-14043, 1. udgave, ISBN 87-7310-270-9, DS håndbog 126 (På dansk og engelsk)

Ekvall, T. og Weidema, B. P. (2004): LCA Methodology, System Boundaries and Input Data in Consequentioal Life Cycle Inventory Analysis, International Journal LCA 9 (3), side 161-171.

Weidema B (2003). Market information in life cycle assessments. Technical report, Danish Environmental Protection Agency (Environmental Project no. 863).

Weidema B (2001). Avoiding co-product allocation in life-cycle assessment. Journal of Industrial Ecology, 4(3), 11-33.

Weidema BP (1999). System expansions to handle co-products of renewable materials. Presentation Summaries of the 7th LCA Case Studies Symposium SETAC-Europe, 1999. Pp. 45-48. pdf.

Wenzel H, Hauschild M and Alting L (1997). Environmental assessment of products. Volume 1. Methodology, tools and case studies in product development. Chapman and Hall.

Widheden, J., Ekvall, T. and Nielsen, P. H. (1998). Lifecycle assessment of packaging systems for beer and soft drinks - disposable bottles (Technical report no. 2). Miljøprojekt no. 401 Danish Environmental Protection Agency.